Bindslev Hotel

 JULEFROKOST? Hotellet tilbyder både traditionelle julemenuer og en anderledes en af slagsen, så der er noget for enhver smag og alt sammen til priser fra kun 128 kr. pr. person. Se alle julemenuerne her!

ET BRAG AF EN FEST I 2016?
Slip for at betale dyr lokaleleje og køb af duge, servietter, bordpynt og blomster. Vi ordner det hele - også oprydningen! Så kan du koncentrere dig om at feste med dine gæster - uden tidsbegrænsning!

  • Lækker 3-retters selskabsmenu fra 212 kr. eller måske
  • 3-retters FESTMENU med velkomstdrink, drikkevarer under hele middagen fulgt af kaffe med sødt og natmad - alt inkl. fra kun kr. 485,- pr. person.

Se mere under SELSKABER!

LÆKKER MAD UD AF HUSET smiley
Leveret lige til døren og nem at gå til - så er festen godt i gang! Se mere under SELSKABER eller læs her!

 
 
Bindslev Hotel - et hotel med sjæl og ånd!

Med en beliggenhed tæt på et væld af Nordjyllands mange attraktioner, tre golfbaner, 15 minutter fra færgerne i Hirtshals og 10 minutter fra en af Danmarks bedste badestrande, er hotellet et godt udgangspunkt for et par fridage i dejlige Nordjylland.

Hotellet var oprindelig byens skole frem til 1920, hvor skolen blev solgt og omdannet til et afholdshotel. Hotellet blev drevet som et afholdshotel helt frem til 1963, hvor gæsterne for første gang kunne nyde både vin, øl og en dram.

Hotellet har mange år på bagen, men der er løbende sket forbedringer. Senest er hotellet blevet udvidet med en ny a la carte-restaurant, der oser af hygge og god mad, ligesom den store festsal er blevet renoveret, så den fremstår flot og lys omkranset af hvide paneler på væggene.

Bindslev Hotel råder over fem dobbeltværelser og fire enkeltværelser. Ingen af værelserne er ens, men de er alle præget af den hjemlige hygge, der karakteriserer hotellet.

Hotellet er indrettet handicapvenligt med kørerampe og toilet i stueetagen.

I dag drives hotellet af kok og restauratør Heidi Stenvei, der overtog stedet i foråret 2010. Når dørene i dag åbnes, sker det til et af landsdeles mest charmerende hoteller med et køkken, der høster stor ros.

Bindslev Hotel er på grund af sin placering og historie et naturligt midtpunkt i Bindslev og lokalområdet. Det kommer ikke mindst til udtryk om sommeren, når byen hver lørdag i juli afvikler de populære torvemarkeder. Så dækker hotellet op udendørs og serverer hjemmelavede fiskefrikadeller - til stor fornøjelse for både lokale og gæster udefra!

Hotellet har åbent tirsdag til søndag (inkl.) fra kl. 10, mens køkkenet åbner kl. 12. Mandag puster vi ud og holder lukket.

Parkering? Der er masser af parkeringspladser ved og rundt om hotellet. Nemt og gratis!


Bordbestilling, fest, mad ud af huset eller overnatning?
Ring på 98 93 80 25 - vi svarer altid!


  "Like" hotellet på Facebook og få automatisk nyheder og opdateringer!

Bindslev Hotel . Nørrebro 15 . 9881 Bindslev - Find os her

 



Bindslev HotelFestbuffet




















  Velbekomme!     Hygge i restauranten     Sommer på torvet      Trimbach - altid et godt vinvalg!     Sov godt - og billigt     Madame blå i aktion